153 etagemeter i byggeforeningshus på Engelstedsgade
Området:
Ejendommene i Lægekvarteret eller Lyngbyvejskvarteret, som det yndes at blive kaldt, er mange. Der er ikke mindre end 323 byggeforeningshuse, som i sin tid kunne huse mange familier. Ejendommene blev opført i nationalromantisk stil i perioden 1906-1929 for Arbejdernes Byggeforening. Alle ejendommene er bevaringsværdige i kategori 3 i Kulturstyrelsens SAVE arkiv. Så der er et swung af tidsånd over denne ejendom, der blev opført i 1914. Fra Engelstedsgade er der ikke langt til Fælledparken og ej heller til Lersøparken, ligesom indkøb af enhver art er at finde i gå-afstand fra ejendommen.
Lejligheden:
Der er en fin fælles forhave og også en hyggelig baghave, hvor der kan grilles og hygges. Ejendommen er opdelt i to ideelle anparter, hvor sælger har 1., 2. og 3. salen og således størstedelen af ejendommen (60%). Selv om der kun er registreret 113 m2 beboelse, så er det gamle tørreloft på 3. sal omdannet til et beboelseslignende rum på ca. 40 m2, der dog ikke er godkendt til beboelse. Her er højt til loftet og lejligheden nås via indgang med plads til overtøjet ad den flot svungne trappe. Her er der en fin repos/entré med snedkerbyggede skabe og gæstetoilet. Fra repos/entré er der adgang til et smukt stue-køkkenforløb med tidstypiske detaljer som plankegulve, stukkatur, fyldningsdøre og højt til loftet. Vinduerne er store og flotte, hvilket sikrer et rigeligt lysindfald. Anden salen indeholder repos med indbygget skab, stort soveværelse og yderligere et værelse, samt et dejligt lyst badeværelse med brus og vaskesøjle. 3. salen indeholder et charmerende stort rum med masser af vinduer og loft til kip. Der er desuden brugsret til andel af kælderrummet, hvor der også er udgang til gårdhaven.