Langelandsgade 110, 1. th., 8000 Aarhus C

Velbeliggende to-værelses lejlighed i Aarhus C på første sal med grøn udsigt

Område:

Langelandsgade er en næsten 2 km lang gade, der løber fra Randersvej og hele vejen til Vesterbro Torv. Du befinder dig i Aarhus C lige over for Botanisk Have og tæt ved Universitetsparken og Naturhistorisk Museum. Aarhus midtby byder på et hav af kulturelle tilbud, shopping på Strøget, oplevelser i Latinerkvarteret langs åen, for slet ikke at tale om det rige café- og restaurationsliv. En let cykeltur vil endda bringe dig til skov og strand.


Hovedejendom:

Der er tale om en lille, velfungerende ejerforening med bare 8 lejligheder. Ejendommen er opført i 1898 og ligger centralt i Aarhus. Der hører en solrig have til ejendommen, der ligger roligt bag bebyggelsen. Der er i øvrigt brugsret til cykelparkering. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.


Ejerlejlighed:

Centralt beliggende, lys og charmerende førstesalslejlighed. Der er en fin opgang og der er grønt kig fra lejlighedens soveværelse. Der er plankegulve og bred åbning til den rummelige stue. Det store vindue sikrer det gennemgående lysindfald. Fra opholdsstuen er der bred åbning til køkkenet, der er velindrettet og velfungerende. Fra køkkenet er der dør til det lyse brusebadeværelse med vindue mod haven; badeværelset blev renoveret i 2019.