Ole Bruuns Vej 11, 2920 Charlottenlund

Funkisvilla på 408 solrige etagemeter samt 1.020 m2 stor have midt i Charlottenlund

Området:

Ole Bruuns Vej er en centralt beliggende villavej, der løber fra Enighedsvej til Jægersborg Allé. Vejen er anlagt i 1888 og er opkaldt efter ejeren af Lindegården, Ole Bruun. Villaen er beliggende midt på vejen, så der er kort til både Charlottenlund Station, Charlottenlund Skov og indkøb på Jægersborg Allé, men også mange skoler og institutioner ligger i kort afstand fra ejendommen.

Ejendommen:
Huset er godt placeret på den 1.020 m2 store grund, der er udlagt med terrasser, frugttræer og græsplæne. Der er tale om en rummelig ejendom med et beboelsesareal på 188 m2 i stueetagen og 78 m2 i underetagen, i alt 266 m2. De 119 øvrige kvadratmeter er registreret som kælderareal. Ejendommen er tegnet af arkitekt Gerhard Paaske, der også står fadder til byggeriet Jagtparken på Ordrup Jagtvej. Ejendommen er opført i 1934 og er et tidstypisk udtryk for datidens funkisbyggeri; her er højt til loftet, store vinduespartier, stukkatur, fine døre, paneler og gerigter. Der er en god planløsning i boligen med fin ankomst ad travertintrappe til entré, rummelig forstue med garderobe, gæstetoilet og dejlig højloftet opholdsstue med trappe til nederste etage. Opholdsstuen har store vinduespartier og glasdøre til terrasse og haven. Der er flere indbyggede reoler, parketgulve og stukkatur. Fra opholdsstuen er der adgang til endnu en stue med karnapvindue samt elegante skabe med indbygget bar. Fra forstuen løber fordelingsgangen til tre gode børneværelser samt forældresoveværelse med indbyggede skabe og udgang til altan med udsigt over haven. Der er også et lyst og indbydende badeværelse med brus. Fra opholdsstuen er der trappe ned til spisestuen, der fører ud til havestuen og tillige til spisekøkkenet. Fra havestuen er der udgang til terrasse og haven. Fra køkkenet er der fordelingsgang til endnu en trappe til stueetagen, toilet, stort vaskerum med udgang til haven, fyrrum, samt vinkælder, stort depot, samt værelseslignende rum. Fra fordelingsgangen er der udgang til forhaven med indkørsel og stor garage. Der er en pragtfuld aflukket have med terrasser, stor græsplæne og masser af plads til boldspil og leg.